- fra bogbloggernes verden:

​

”En måske roman” – Tja, umiddelbart den særeste titel; men kan forestille sig, for ja, det altså en roman og endda en fremragende og meget anderledes skrevet roman, end vi ellers er vant til. Når man som læser når bogens sidste side, side 430 faktisk, så ved man, hvorfor netop den titel er så god og så rigtig til bogen. Man er, som læser, simpelthen i tvivl om, hvorvidt det er virkelighed eller fiktion, man lige har læst sig ind i. Så godt er bogen skrevet, så finurligt slynger fortællingen sine lange fangarme ind i læserens tankeverden - og så er det nok den mest sansestærke roman, jeg nogensinde har læst.

 

Hvilken genre bevæger vi os så i? Fortællingen starter langsomt som en ret almindelig, nærmest ordinær familieroman, hvor fokus er på vi voksnes almindelige trakasserier og konflikter mellem forventninger og pligter, mellem mænd og kvinder og konventioner. Kærlighedens gnist tændes, og vi er på vej dybt ind i kærlighedsromanen for voksne med lækker og velskrevet erotik og nye forventninger, da læseren efter ca. 60 sider med et befinder sig midt i en fed krimi af typen ”noir” med mord og mafia og det hele. Hvordan det lige skete, ja, det er ikke til at sige; men langsomt øges fortællingens tempo og flere og flere dramatiske ting begynder umærkeligt at folde sig ud. Endnu mere overraskende, så er Raymond Chandlers fantastiske mesterdetektiv, Philip Marlowe, lige med et lyslevende i læserens hoved. I det hele taget myldrer fortællingen med lækre litterære og musikalske allusioner, som på bedste vis udfordrer læserens intellekt. Kombineret med en sjældent set sprogfornemmelse og en dyb og voldsomt underspillet humor, så er det en underholdningsroman på meget højt plan, der folder sig ud for læseren.

 

Steder og miljøer er umærkeligt skildret, så man nærmest vil kunne anvende bogen som rejsefører; men det virker på ingen måde kunstigt eller overdrevet, det er bare sådan bogens univers folder sig ud for læseren, og det er medvirkende årsag til, at det for læseren på fornøjelig vis bliver lidt vanskeligere at skelne imellem fiktion og muligt fakta.

 

Fortællingen er på overfladen enkel og sammenhængende og skrevet fuldstændig kronologisk; men er i virkeligheden meget avanceret bygget op med to vidt forskellige handlingsforløb i rækkefølge. Handlingsforløbene er helt parallelle, de foregår i hver sin ende af bogen, de foregår to forskellige steder i verden, og de har vidt forskellig udgang.  Som i den virkelige verden er det blot marginaler, der skiller liv og død, fiasko og succes. Meget elegant er romanens begyndelse og slutning identiske, ringen er sluttet.

 

Traditionen tro tager forfatteren også denne gang på sin helt egen diskrete og indirekte vis fat i mænds og kvinders roller og forhold til hinanden. Jeg er sikker på, at mange kvindesagsforkæmpere vil få også denne roman helt galt i halsen, fordi de glemmer, at forfatteren også gemmer en hel verden til læseren imellem linjerne. Der er simpelthen så mange lag og tråde at gå i gang med for læseren, at bogen med fordel kan læses flere gange. Hver gang dukker nye tanker op!

 

Som anmelder har forfatteren som sædvanlig gjort arbejdet næsten umuligt for os anmeldere, og jeg ved fra kolleger, at der ikke er mange, der orker at anmelde bogen, fordi den ikke sådan uden videre bare kan sættes i bås og boks. Personligt synes jeg den slags er sjovt, og det håber jeg også, at rigtig mange læsere vil synes, for det fortjener forfatter og forlag, så, kære potentielle læser, hvis du tør bevæge dig ind i dette spændende univers, så har du simpelthen bare fed underholdning!

 

14. april, 2019

T. V. Nielsen, Helsingør

Free Lance journalist