En meget anderledes digtsamling, hvor den europæiske højromantiks forening af poesi og religion, kærlighed og passion samles op og gives helt nyt liv hinsides den traditionalistiske stils muligheder. Hverken Schlegel, Shelley, Oehlenschläger eller Schack von Staffeldt kan længere være med. Det dybt sensuelle og smukt erotiske får sin plads. Som i New Age musikken mødes moderne erfaringer med grænsebrydende og provokerende realiteter, så de udfolder sig med kraft og skønhed. Her er elegant, tilbagelænet spleen fjernt fra tidens trend, her er i stedet en enkel alfabetisk og fri opbygning med deraf til tider overraskende og uventet kontrapunktiske læseroplevelser. I grøftekantens blå cikorie får poesiens blå blomst sit fortryllede liv tilbage. Som lyriker formår forfatteren at skabe en farverig og nærmest symfonisk oplevelse for læseren, hvor ordenes musik skaber den særegne sfære, der kan sende tanker på langfart. Ja, den moderne mandlige lyriker kan også skrive så sart og så følsomt som selv vore bedste kvindelige lyrikere.

​

Mon ikke forfatteren i virkeligheden har læst Bruno K. Öijers forfatterskab igennem? Der er et vist slægtsskab at spore de to herrer imellem - og heldigvis, for det skaber solide forventninger til næste digtsamling.

​