top of page
Pære 3.jpg

Forfatteren som tegner

For mig er det at skrive og det at tegne & male to sider af samme sag. Ordsymfonier og streger & farver er blot to forskellige måder at fortælle på. Jeg har også illustreret flere af mine egne bøger, især dem, hvor ord og farver skal udgøre nogle helheder. Jeg arbejder både med tegning, faste farver, akrylmaling etc.  

Folkesagnenes fantastiske verden

Den unge huldre 2_edited.jpg

Når jeg dykker ned i folkesagnenes verden, så er det ikke hverken støvet eller ligegyldigt. Det er vore fællesnordiske forudsætninger for at forstå, hvem vi er i dag. Når jeg lytter og opsamler fortællinger i nutiden, så indgår altid fragmenter fra folkesagn. Derfor har jeg selvfølgelig tegnet og skrevet fra folkesagnenes verden med henblik på at vi igen tager fortælletraditionerne alvorligt og bruger dem!

Hverdagenes forunderlige skønhed

Blåt blomsterflor.jpg

Hvor kommer inspirationen fra til min kunst i ord eller streg? Jeg ved det ikke altid; men de helt nære ting er for mig ofte det, der igangsætter de skæve tankerækker, der kan blive til litteratur eller billedkunst. En gang imellem sker det også, at en tegning, et maleri e.l. efterfølgende udvikler idéer eller inspiration, som så pludselig er blevet en fortælling eller ligefrem en bog i boghandlerens vindue!

Fortællingernes mystiske verden

Trolden forstener 2.jpg

Fortællinger kan være mange ting for mig. Ofte er det dog som om, fortællingerne kræver, at jeg begynder med noget billedligt, sjældent omvendt. Efter en tid begynder ordene at kæde sig sammen i mine tanker, og fortællingen opstår. Fortællinger, jeg ikke skriver ned; men bare husker, bliver selvfølgelig fortalt; men de er dynamiske og forandrer sig fra gang til gang. Fortællinger kan ikke afgrænses.

Menneskene bag maskerne

Livsmasken 2.jpg

Vore sociale normer kræver hele tiden af os, at vi tager en maske på, ja, flere forskellige masker gemmer vi os ofte bag i løbet af dagen. I al min litteratur, både skøn- & faglitterær, forsøger jeg at flå maskerne af menneskene. Det er nemt nok med det skrevne ord; men kun de færreste tør være ærlige mennesker og kaste maskerne bort i den virkelige verden, i dagligdagen. Hver gang det sker, så gør vi verden til at bedre sted at være for os alle sammen. Så tør flere sætte både tanker og ord fri.

Erotisk litteratur & billedkunst

Kærlighed 8.jpg

I disse så nypuritanske tider, hvor amerikanske standarder for tale og ytringsfrihed sætter så utroligt snævre grænser, går jeg mine egne veje i min kunst i billeder og ord. Jeg bruger helt naturligt både romantik, erotik og glæde ved sex i mine billeder, i mine romaner og i min lyrik. Det dominerer ikke; men det er en almen menneskelig livsglæde, vi alle skal vide at værdsætte. Måske overtræder jeg sociale normer; men den voksne kærlighed er så vidunderlig, at den også skal udtrykkes i kunst.  

Lyrikken sætter tankerne fri  

Tidslerne.jpg

Som kunstart og udtryksmiddel står lyrikken mit hjerte nærmest. Et digt kan rumme lige så meget som en murstensroman. Derfor skrives lyrik langsomt, digte læses meget langsomt og kun få ad gangen. Lyrikken står også billedkunsten så nær, at det for mig som kunstner i begge genrer ofte har vanskeligt ved at skelne imellem dem. Et digt kan beskrives som et ordmaleri eller en ordsymfoni. Musikkens og digtets verden er helt identisk. De to kunstarter behandles af præcis de samme områder i vore hjerner.  

Dette website er selvfinansieret. Derfor vil du periodisk opleve reklamer fra Wix Web Editor

bottom of page