Agersøs pris i sang

Piet Hein & Melodi Mogens Jermiin-Nissen

Hver gang en sommer igen kommer dragende,

dvælende, farende hen,

er det som kom man i dybet af dagene

hjem til sin hjemegn igen.

Ude i verden, hvor jorden og himlene

skifter i ukendte skær,

længes man ind i sit øriges svimlende

verden af lunerigt vejr.

Åh, at forundres at komme på luftene,

let som et løvetandsfrø

ned i det syngende, solede, duftende

græs på en sommergrøn ø.

Her er man hjemme, hvor strømmen og vindene,

solen og skyerne går,

midt i det nu, som er selve den rindende

tråd mellem aldre og år.

Her mellem havet og himlen og stenene

nynner en langelig sang,

samlende alt, som har været, forenende

alt som skal være engang.

Stranden, den stride, bestormet af vandene,

lægger sin vandrende ring

lukkende rundt om de varige, standende,

enkle og evige ting.

Tavse, mens druehyld løfter mod rummene

sommerens glødende bær,

glider vi ind i den syngende, summende, 

susende sommer og er.

nd edit me. It's easy

I'm a paragraph. Click here to add your own text and edit me. It's easy.

I'm a paragraph. Click here to add your own text and edit me. It's easy.