top of page
131319714_10159040019358376_9098887678166765208_n.jpg

Fakta & praktisk

QR.jpg
Ocean

rd at vide om Agersø

24OKT21 10.jpg
Agersø 18.jpg
FB_IMG_1675586416584.jpg

Oversigt

​Det er nemt at komme til Agersø - 15 minutter med færge fra Stigsnæs ved Skælskør 16 gange i døgnet; men HUSK pladsreservation - også hvis du er gående eller på cykel! Tjek selv Agersø & Omø Færgernes website, og køb din billet online.

Vi er ca. 205 fastboende, 32 flexboere, 80 sommerhuse og en campingplads! - Alle aldre er repræsenteret, en del arbejder ovre på fastlandet; men også ganske mange børn og unge går i skole og er under uddannelse derovre - og selvfølgelig har vi også arbejdspladser, aktive landbrug, kro & hotel, restauranter, købmand, fyrtårn, naturskole og en masse meget aktive foreninger her på Agersø.

 

I det hele taget kan du forvente at møde en på alle måder meget levende ø med traditioner, du vil blive overrasket over at opleve - især udenfor turistsæsonen, så Agersø er et besøg værd uanset årstiden. Tjek gerne fx begivenheder på Agersø via Agersøs facebook-side, og kom og prøv det, og du vil bestemt ikke være den første! Agersøs navn er fra vikingetiden og betyder "Aggers Ø." Agger har, sandsynligvis, været en vikingehøvding eller stormand, der har ejet hele øen og selv boet på en enkeltliggende og stærkt befæstet storgård på højdedraget, hvor det meste af Agersø By ligger i dag.  

En af Danmarks 27 småøer

En dansk "småø" er en ø, hvor der bor mindst 1 og højst 1199 personer med folkeregisteradresse, øen er ikke en eller flere selvstændige kommuner, og øen skal være medlem af "Sammenslutningen af danske småøer." Agersø er en af Danmarks småøer.

Alle øerne er vidt forskellige og heldigvis for det; men værd at vide for dig og dine er måske også, at de danske småøer har en lang række fælles udfordringer bl.a. dyr færgedrift, fysisk langt borte fra de politiske beslutningstagere og afbalanceringen af vi bofastes og vore sommerhusejeres interesser i fællesskabet og fremtiden i vore sårbare lokalsamfund. Hertil kommer, at alle øerne også opfattes som en del af det, som nogle ynder at kalde "Udkantsdanmark" med de begrænsninger, det kan give. For os, der bor her på Agersø som fastboende, flexboere eller sommerhusejere, er det bestemt ikke udfordringerne; men alle kvaliteterne ved at bo sammen på en ø med uendelig skønhed, ro, tidløshed og med plads til mangfoldigheden, der tæller. Det inviterer vi gerne dig og dine til at opleve både som turist og som måske kommende beboer. Når du pludselig en dag finder dit første lille stykke rav på stranden, så vil du aldrig igen herfra! 

Lidt praktisk

Det er lidt forvirrende, at søge på nettet efter Agersø, for der dukker mange forskellige websites og facebooksider op; men det er blot udtryk for, at her sker ganske meget. Når du så er ankommet med færgen, kan du hos købmanden få en række praktiske oplysninger og fx for en flad tyver købe den lille "Lokalbog" med telefonnumre på næsten alt og alle på øen. Du kan også roligt spørge os lokale, som du møder på din vej, vi har tid til dig. Vi har alle hver især vore vidt forskellige favoritsteder eller ting, vi synes lige netop du bør opleve. PS: De vigtigste telefonnumre finder du i menuen "Turist på Agersø"

 

Beboerforeningen har opstillet borde og bænke rundt omkring på øen, og ved Naturcentret og idrætshallen finder du "Madpakkehuset," til brug på især regnvejrsdage - køb fx hvad du vil spise hos købmanden lige overfor, og nyd så din frokost eller andet i tørvejr; mens bygen driver over.   

Agersø
                 - mellem himmel & hav
bottom of page