Havens historie

Skønt arkæologer og museumsfolk kan fortælle temmelig meget om Jordhøj Smedjes bygningshistorie helt tilbage til 1200-tale, så er det mere begrænset, hvad vi ved om havens før ca. 1880, desværre.Vi har kendskab til en del bestemte træer og buske; men det er også alt. Fra 1880 og frem til 1970'erne ved vi imidlertid, at haven var opdelt i 3 skarpt adskilte sektioner.

Længst mod vest en lille gårdsplads ved huset og ellers en temmelig stor urtegård (= køkenhave) med indplantede frugttræer (Skovfogedæble, Gul Morel, Gråpære & vildæble), frugtbuske, rabarber og en gammel elm. Mod nord et højt hvidtjørnehegn. Kraftig hæk af ribs ind til midtersektionen, der var i sirlig landbobarok med symmetriske hele og halve staude- & rosenbede (vi kender sorterne). 3 æbletræer (Cox's Pomona, Augustæble & Belle de Boskop),  & 1 pæretræ (ukendt sort; men indplantet år 1690) og 2 buske (Snebolle og Dronningebusk) udenfor symmetrien, fordi de stod der i forvejen. Mod nord et kraftigt syrenhegn med en mange århundreder gammel hassel i nordøsthjørnet. Østhaven var frugtplantage med æblesorterne Rød Ingrid Marie, Nonnebryster, Brøndæble, Kirsebærblomme, svedskeblomme, valnød og pigeon. Denne del af haven var samtidig fra ca. 1914 også oplagsplads for smedjen.Mod nord hegn af hyld og hæg, mod øst lav tjørnehæk.

Fra 1970 og frem til 2005 blev haven langsomt omlagt og tilpasset mere moderne parcelhusstil, dog med indplantet birk mod nordvest. Fra 2005 har haven fået lov at forvilde sig selv til den overdådige frodighed, vi nyder nu året rundt! 

Jordhøj Smedjes eventyrlige have

© 2023 Proudly created with Wix.com

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now