
Foredrag & oplæg
Her præsenteres i ganske kort form et mindre udvalg af foredrag og oplæg, som kan bestilles hos forfatteren. Send mig en mail eller sms, og jeg kontakter dig, så vi kan tale nærmere - eller for at få et uforpligtende forslag til foreningen, organisationen, privaten eller firmaet. Betaling mod regning.
Tjek linket for mine mest populære og aktuelle
foredrag:

Mon vi møder en Viking?
- et nyt syn på Danmarks Vikingetid
Et stærkt og meget interessant foredrag med et flot Power Point Show, hvor der fokuseres på en række helt nye sammenhænge, som den nyeste internationale forskning har åbnet mulighed for.
Dette oplæg kan med fordel kombineres med en guidet tur "on location" forskellige steder i Norden mod tillæg.

Den ny kongerække!
- et europæisk syn på den danske kongerække
Selv noget så tilsyneladende ukrænkeligt og uforanderligt, som den danske kongerække, kan det være særdeles forfriskende at se på med moderne, europæiske øjne. Det betyder bl.a., at Danmark bliver langt ældre, at kongerækken bliver både længere og meget mere spændende.
Til oplægget hører et farverigt Power Point Show.

Med tog fra Slangerup til New York!
- Admiral Andreas du Plessis de Richelieu
En del af dansk erhvervs- og finanshistorie. Nogle af de mest storslåede tanker og visioner nogensinde for udvikling af infrastruktur og handel på dansk grund tog deres udgangspunkt i anlægget af den beskedne forstadsjernbane, "Kjøbenhavn-Slangerup Banen", i 1905-06.
Foredraget er med stort Power Point Show.
Opfølgende foredrag med udgangspunkt i henholdsvis "Den Midtsjællandkse Jernbane" og "Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane" kan aftales.