Featured Posts

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Recent Posts

November 23, 2018

January 7, 2018

September 23, 2015

Please reload

Search By Tags
Please reload

Follow Us
  • Facebook Classic
  • Twitter Classic
  • Google Classic

Litteraturens hemmelige loge!

April 13, 2018

Dansk Forfatterforening - en rest fra enevældens tid. Hvem kunne lige vide det? Udefra set er netop denne forening ellers et vigtigt samlingspunkt for os forfattere, et nødvendigt fællesskab i kulturelt set turbulente tider.

 

Foreningens struktur er særdeles moderne med forskellige meget uens faggrupper, hvor dialoger, erfaringsudvekslinger og nye tanker kan udtrykkes og holdes op imod hinanden. Via vor fælles forening kan vi også stille stadig større krav til de kontrakter, vi som forfattere indgår med vore forlag, når vore værker skal ud på markedet til vore læsere. Når vi står sammen, ja, så opnår vi såmænd også forskellige rabataftaler og andre gruppefordele. Alt sammen smukt i overenstemmelse med dansk foreningstradition, og kontingentet er stadig fradragsberrettiget.

 

Dansk Forfatterforenings berettigelse kan i disse år synes stadig større, fordi hele det traditionelle bogmarked er i opbrud. Nye tider er på vej, og de nye tider kan ikke længere rulles tilbage, hvis man skulle få den slags tanker. I "gamle dage" for ikke særlig mange år siden, da var der på det danske litteraturmarked nogle få altdominerende forlag, som suverænt styrede både skøn- & faglitteraturen, styrede, hvad folkebibliotekerne skulle have på hylderne, hvilke forfattere, der skulle indstilles til de forskellige offentlige ydelser og priser, bestemte boghandlernes priser efter præcis samme effektive system apotekernes medicin blev styret af nogle meget få; men kendte, medicinalvirksomheder. I det hele taget sørgede disse forlag for litteraturen i Danmark. Der var ro på, enhver kendte sin plads, og nye forfatterhåb blev omhyggeligt udvalgt, opdraget og udgivet ved særlige lejligheder. I hele denne proces forestod forlagene også den nødvendige subventionering af anmelderkorpset ude på avisernes redaktioner. Der var en tryghedsskabende rangorden og indtjeningsmulighed for de udvalgte anmeldere, der var gode, forudsigelige annoncekroner fra forlagene til aviserne. Det var så enkelt, så velfungerende og forudsigeligt, at de læsende læsere kunne følge med og føle sig trygge, føle sig som velanset del af kultureliten i landet.

 

Vi har stadigvæk en række veletablerede traditionsrige forlag i Danmark, hvor der er tjek på tingene, og hvor forfatterne kender deres plads og pligter, og hvor aktionærerne har stabile indtægter. Det er også fra disse forlag, at anmelderne får deres opgaver og forskellige fordele, at aviserne får deres annoncekroner fra bogmarkedet, og at landets officielle foredragsholderlister udgår. Der er stadig relativt godt "styr på tingene" i denne, den dominerende del af litteraturmarkedet. Indstillinger til priser og ydelser sker også stadigvæk ad disse så trygge; men mørkelagte kanaler.

 

Som forfatter & foredragsholder med bl.a. 17 udgivne titler fra forskellige forlag og udgivere bag mig, syntes jeg, det måtte være på tide at joine det gode selskab, at blive medlem af Dansk Forfatterforening, få inspiration, få indflydelse, stå sammen med forfatterkolleger. Som andre forfattere har jeg en skøn blanding af succeser og fiaskoer i bagagen. Sådan skal det være. Jeg udfyldte ansøgningsformularen, indbetalte det relativt høje kontingentbeløb og begyndte allerede at glæde mig til det for mig ny fællesskab. Jeg lagde endda et link til foreningen ind på min forfatterwebsite. Måske jeg også selv på sigt ville kunne bidrage med noget til fællesskabet?

 

Afslag! - Ja, til min egen store overraskelse, så fik jeg efter 18 dages venten afslag på optagelse i Dansk Forfatterforening. Jeg var blevet vejet og fundet for let af logebrødrene & -søstrene i foreningen. Blandt minde udgivere er nemlig også Forlaget Mellemgaard omme i Odense, og har man som forfatter på noget tidspunkt indgået kontrakt med netop dette forlag, ja, så kan Dansk Forfatterforening ikke længere anse en for at være "rigtig forfatter". Det handler ikke om hverken marketing, om salgstal, om redaktion, om grafik, om pligtafleveringer eller noget af alt dette så afgørende vigtige ved udgivelse af bøger i Danmark. Slet ikke, det handler om overhovedet at have indgået aftaler med præcis dette ene danske forlag. Så sparkes man ud i det evige kulturelle mørke og kan aldrig sidenhen anses at være forfatter. Jeg har for evigt besmudset den hellige, danske skønlitterære verden, min skrivekunst er værre end gamle dages kiosklitteratur med skønne, nøgne tøser på forsiden!

 

Rent lavpraktisk er de kontrakter, jeg har haft med Forlaget Mellemgaard, aftaler, jeg selv har accepteret som gode og hensigtsmæssige, som funktionelle for mig. Juridisk uangribelige og udgivelsesfagligt kan jeg ikke kritiserer noget som helst, så hvilke kræfter der i virkeligheden lurer og arbejder i Dansk Forfatterforenings mørke afkroge er ikke godt at vide; men mon ikke en skummel mistanke om en eller anden undergrundsøkonomi og undergrundsaftaleverden mellem nogle få, store, veletablerede og - endnu - markedsdominerende forlag og ledende logebrødre- & -søstre i Dansk Forfatterforening er, hvad det faktisk handler om? Der findes, for mig at se, ingen som helst andre forklaringer?

 

Noget er imidlertid sket, noget er ved at folde sig ud for litteraturen i Danmark og resten af verden. Man kan beregne tallene lidt på forskellig vis; men selvom jeg så skal jeg være meget, meget venligt stemt overfor "The Establishment" i branchen, så udgives i dag mindst 62% af al litteratur i Danmark via forlag og udgivere udenom vore få, gamle og veletablerede forlag. Der er en helt vidunderlig underskov, et kraftigt, saftigt vækstlag i den litterære verden med unge forlag, anderledes udgivere, nye modeller for udgivelse af litteratur. Den hemmelige loge, Dansk Forfatterforening, kan med sin bedreviden og dybt forældede tilgang til perception af vor moderne verden og dens muligheder ikke komme udenom, at de har malet sig selv op i et hjørne, hvorfra de ikke uden videre kan komme ud igen. Billedlig talt sidder logebrødrene & -søstrene nu højt hævet over os, over den moderne tids litterære pøbel oppe i deres vaklende elfenbenstårn og kvalitetsbedømmer litteraturen ud fra, hvilken udgivelsesmetode vi forfattere vælger, fremfor at læse, hvad vi faktisk skriver. Meget mærkeligt "firma" sådan set, og fuldstændig uden kendskab til de processer, der ligger i moderne udgivelse af litteratur.

 

Ingen ved sine "fulde fem" ville nogensinde finde på fx at kræve af en kunstner, der står ved sit staffeli, at "det gule felt i nederste venstre del af dit maleri, det skal du ændre til brunt, ellers kan vi ikke udstille maleriet her på Charlottenborg." Nej vel? Sådan gør ingen ved kunst, den kunstneriske frihed er vigtig for vor egen selvforståelse i et demokrati som vort danske folkestyre. Og så alligevel ikke, for netop fordi jeg anser litteratur for at være kunst ligeværdig med billedkunst, skulptur, installationer, musik, ballet etc., ja, så holder jeg fast i mine litterære tekster, som den kunst de er. Jeg vil meget, meget gerne i dybt, tæt og konstruktivt samarbejde med et forlag eller en udgivers professionelle redaktører; men på min vilkår, for det er min kunst, som jeg giver andre spillere mulighed for også at skabe indtjening eller opmærksomhed på, når vi udgiver det. Præcis dette er årsagen til, at jeg hver gang på målstregen har måttet sige pænt "nej tak" til såkaldt veletablerede forlag, fordi mit manuskript i deres færdige støbeform endte med at være noget, der ikke længere rigtigt var mit kunstværk, min skabte litteratur. I min verden repræsenterer det en nedvurdering af mig som kunstner, en ringeagt af mine værker, fordi det konstruktive samarbejde med redaktørerne er fraværende. Det kan godt være, jeg i dag ville have været en kendt og højt profileret, velhavende forfatter elsket af de etablerede forlags anmeldere på aviserne, hvis jeg kunstnerisk havde givet efter? Måske jeg endda i dag ville kunne leve af mit forfattergerning?

 

Min opfordring til mine forfatterkolleger her fra skal fortsat være, at vi skal holde fast i vor egen kunstneriske integritet, at litteratur er kunst, det er den kunstform, der stadig når ud til det største samlede publikum. Vi skal være vor kunstart bekendt, vi skal være stolte af at være netop kunstnere!

 

 

Please reload

Du kan følge mig her:

  • Instagram Social Icon
  • Facebook Classic
  • LinkedIn Social Icon
  • Pinterest Social Icon
  • Google+ Social Icon
  • Twitter Classic

"Carpe Diem IvS" CVR: 40259759

© 2023 by Samanta Jonse. Proudly created with Wix.com

”Effugere non potes necessitates, potes vincere," Seneca
This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now