Featured Posts

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Recent Posts

November 23, 2018

January 7, 2018

September 23, 2015

Please reload

Search By Tags
Please reload

Follow Us
  • Facebook Classic
  • Twitter Classic
  • Google Classic

Litteratur som kunst!

September 23, 2015

                     Umiddelbart og i daglig tale, så anses maleri, skulptur, fotografi, keramik, glasmosaik, glasting, grafitti, litografi etc. som kunst. Der står en kunstner bag værkerne. Musik, skuespil, sang, ballet, dans og lignende betragtes også som kunst, og de udøvende accepteres som kunstnere. Med skønlitteratur forholder det sig noget anderledes, sandsynligvis fordi vi gennem en lang tradition har vænnet os til, at det litterære værk vi  står med i hånden hos boghandleren eller på biblioteket har været en meget lang proces igennem inden, der kom en trykt bog eller en e-bog ud af det til os, der så gerne vil have en oplevelse gennem det skrevne ord.

 

                             Det litterære marked har imidlertid gennem de seneste få år ændret sig ganske radikalt. Kun de færreste læsere har dog opdaget det endnu! Lad mig trække nogle grundforskelle frem imellem bøger udgivet på et af de såkaldte etablerede forlag og bøger udgivet fx på et såkaldt selvudgiverforlag.

 

                             I relation til sprogområdets beskedne størrelse, er der i Danmark både relativt mange forlag og samlet set flere skønlitterære udgivelser, end man måske kunne forvente. Imidlertid er det kun nogle ganske få meget store og veletablerede forlag, der står for langt størstedelen af de skønlitterære udgivelser hver år. Hertil kommer så en større underskov af små; men specialiserede forlag, der også udgiver skønlitteratur. Fælles for alle disse forlag er naturligvis, at de drives kommercielt, der skal tjenes penge, der skal skabes overskud. Derfor er det ofte en både lang og kompliceret proces for en forfatter overhovedet at få et manuskript antaget og udgivet. Når forfatteren endelig frem til at få antaget sit værk, så begynder næste fase, hvor det skal redigeres, måske endda skrives om helt eller delvis, hvor det skal sættes op, hvor der skal findes ledig plads i forlagets udgivelsesrækkefølge, og hvor der udenom forfatterens eventuelle ønsker skal lægges grunden til markedsføringen af såvel bog som forfatter, når den en gang udkommer. Når så bogen endelig udkommer, måske flere år efter forfatterens første kontakt med forlaget, så er det alt for ofte en trykt bog eller en e-bog, der ligger temmelig langt fra det hjerteblod, som forfatteren oprindeligt indleverede til forlaget. Til gengæld begynder pengene at komme – også til forfatteren, hvilket gør, at forfatteren i virkeligheden nu er temmelig ydmyg og ret ligeglad med, at bogen måske ikke lige blev det, han havde drømt om oprindeligt. Medmindre der er tale om en decideret best seller, vil bogen være væk fra markedet igen efter senest halvandet år. Verden går videre, forfatteren er måske glemt igen, han var håndværkeren, der skruede nogle ord sammen, så et forlag kunne profileres sig og tjene de nødvendige penge hjem til aktionærer og andre.

 

                             Dette i virkeligheden lidt sære univers er nu under kraftig og hurtig forandring. I boghandelen er der ikke længere faste priser på bøger, supermarkedskæderne sælger bøger, kioskerne sælger bøger og bogen er ikke længere noget særligt, bogen er blot en vare blandt mange andre varer. Markedet er blevet konkurrencepræget. De elektroniske platforme er blevet økonomisk og praktisk tilgængelige for alle, og læsemulighederne har betydet, at rigtig megen ny skønlitteratur pludselig er blevet tilgængelig til meget lave priser, ja, en hel den endda gratis. Moderne teknik og Internettet har simpelthen gjort det muligt for alle og enhver at få udgivet hvad som helst!

 

                             Lidt over halvdelen af alle skønlitterære titler, der udgives i Danmark nu, udgives ved selvudgivelse – fx via ”Book on Demand”, ”Saxo.com” og tilsvarende. Udfordringen i markedet er imidlertid, at 90 % af de solgte skønlitterære bøger stadig er udgivelser fra de traditionelle forlag! Så må man selvfølgelig spørge sig selv, om det skyldes, at bøger udgivet i selvudgiversystemet bare er dårlig litteratur, som vi alle måske i virkeligheden var bedst tjent med alligevel aldrig var blevet udgivet? Læser man anmeldelser af skønlitteratur i danske aviser og andre medier, så er det netop anmelderverdenens generelle holdning til litteratur udgivet uden om de etablerede forlag! Forklaringen på dette fænomen er såre simpelt: Økonomien – det er de etablerede forlag, der betaler bøger og i et vist omfang bidrager til aflønning af netop de faste anmeldere i medierne. Det er også disse forlag, der køber annonceplads i medierne for bøgerne. Politisk har man i Danmark grebet tilbage til tiden før murens fald og ensretningen i det gamle Østeuropa og besluttet sig for bl.a. en litteraturkanon, som hele skolesystemet skal følge. Denne kanon udelukker tid og ressourcer til, at vore børn og unge kan komme i berøring med alt det nye, der sker på litteraturens område; medmindre forældrene har overskud til at præsentere dem for det? En helt umiddelbar konsekvens af disse forhold er, at de danske folkebiblioteker kun i yderst beskedent omfang hjemkøber bøger udgivet via selvudgiversystemet. Bibliotekerne skal hver især løbende dokumentere lokalsamfundenes behov for netop biblioteket overfor de bevilgende myndigheder og politikere. Derfor nytter det ikke, at de har alt for mange bøger stående på hylderne skrevet af ukendte forfattere, der alligevel aldrig udlånes, netop fordi de er ukendte for en bredere offentlighed. Tankevækkende er det vel også, at der ingen eksempler findes på, at en  forfatter, der udelukkende har udgivet sine værker via selvudgiversystemet, nogensinde har vundet hverken priser eller anden anerkendelse for sit forfatterskab. På nuværende tidspunkt er tanken om fx at Nordisk Råds Litteraturpris skulle blive tildelt en selvudgiver fra et nordisk land fuldstændig udelukket, for komiteen kender ingen af selvudgivernes værker!

 

                             På trods af alt dette, så vokser mængden af selvudgivne værker støt og roligt. For mig at se begynder det mest af alt at ligne et egentligt oprør mod de traditionelle forlag og det etablerede litterære system. Går man udgivelserne igennem, så er der da også en del litteratur, som mange måske vil undre sig over er endt på tryk eller som e-bog. Inden man fælder dommen over selvudgiverne som ”dårlig litteratur”, så overvej lige, om ikke det kunne skyldes vore egne fordomme og traditionsbundne tankegang? Er vi overhovedet åbne overfor ny og måske anderledes litteratur?

 

                             Jeg tillader mig at være ubeskeden og benytte mig selv som eksempel på, at vi fremover i højere grad skal se og opfatte forfattere som kunstnere. Ja, jeg er kunstner. Som læser kan du synes om min kunst eller gå videre til næste bog! Jeg kan ikke leve af min kunst, jeg skal leve af mit lønnede arbejde, og det har jeg det helt fint med. Derfor kan jeg også frit tillade mig at fastholde min kunst i den rå og ubesmittede form, jeg synes, den skal have. Selvfølgelig vil jeg da gerne have mange læsere; men jeg behøver kun få solgt mine bøger i et antal, der dækker mine omkostninger. Hidtil er det så også lykkedes i særdeles høj grad, heldigvis! Det meste af det, jeg har udgivet er meget smal litteratur, det er lyrik, hvilket kun få køber; men som mange gerne vil høre forfatteren læse op eller performe med eller sætte musik til. Jeg har også udgivet nogle noveller og en roman, som i al sin uskyldighed viste sig at provokere en del mennesker – også mange, der slet ikke har læst romanen! Nåh ja, noget af min lyrik har såmænd også provokeret; men det er nu en del af de unge danske digtere, der ikke kan få kant og konflikt nok, og som har glemt eller måske endnu aldrig har mødt livets bløde værdier?

 

                             Flere af mine manuskripter er faktisk blevet antaget af etablerede forlag; men hver gang har jeg alligevel til sidst valgt at selvudgive bøgerne på trods af de vældige udfordringer og den ringe indtjening, der faktisk er forbundet med at være selvudgiver. Jeg vil godt sælges; men jeg vil ikke kun være en kommerciel vare, jeg vil respekteres som kunstner. Jeg vil også gerne modtage gode råd og vejledning; men jeg vil ikke redigeres, jeg vil ikke tilrettes, jeg vil ikke give køb på min kunstneriske frihed, jeg vil respekteres for mit værk – ikke for de gode salgstal! Heri ligger nøglen til forståelse af det oprør, jeg ser er under langsom udvikling. Vi forfattere skal ikke acceptere at være de gode håndværkere, vi skal fastholde, at vi er kunstenere på godt og ondt. Vi skal ikke sammenlignes med den dygtige snedker eller arkitekt, vi skal sammenligne os med skulptøren, maleren, komponisten, designeren, story-telleren, og det uanset hvilken litterær genre, vi opererer i! Der er ingen, der ville drømme om at redigere et maleri forud for en fernisage på et galleri eller kunstmuseum. På samme vis vil jeg heller ikke acceptere en redigering af mit manuskript forud for en bogudgivelse. Mine bøger, artikler, foredrag etc. er derfor, ligesom de mange, mange andre selvudgiveres bøger og lignende, simpelthen den rå, uspolerede kunst, vi, som kunstnere, giver dig, som læser eller tilhører, mulighed for at opleve direkte fra vore tanker og hænder. Jeg tror på, vi på denne måde kommer meget tættere på vore læsere og tilhørere.

 

                             Denne tankegang og dette syn på forfattere som kunstnere er bare ikke på nuværende tidspunkt hverken kendt eller blot accepteret i vore nordiske lande. For mig at se handler det derfor om holdninger og om at få ændret holdningerne til forfattere og til skønlitteratur. Vi skal forsøge at komme væk fra de snævre båse, vi sætter forfatterne i, vi skal være åbne overfor at læse og acceptere skønlitteratur på nye måder. For at blive i et fælles nordisk billede, så skal vi se en forfatter på samme måde, som da vi i vikingetiden elskede og så frem til, når en omrejsende fortæller kom til gården. Så sad vi alle fra trælle til stormænd om den samme ild og hørte fortællingerne direkte fra fortællerens mund i netop hans helt egen og unikke version!

 

                             Holdninger er ikke noget, man sådan bare lige ændrer på et øjeblik. Det er nemt at ønske og opfordre til, at flere fremover læser skønlitteratur udgivet også ad andre kanaler end på de etablerede forlag. Det sker bare ikke af sig selv, for læserne har ikke de samme muligheder for at opdage fx mine udgivelser på ”Book on Demand” som fx best-seller forfatteren Jussi Adler Olsens kriminalromaner på det veletablerede og kendte ”JP/Politikens Forlag” i København!

 

                             Hvad kan vi gøre for at ændre på dette forhold? Vi, der selv elsker litteratur, skal naturligvis selv huske også at tjekke selvudgiverforlagene, og vi skal løbende bestille bøger på vort lokale bibliotek af netop selvudgiveres bøger, vi skal spørge vores lokale boghandler, vi skal anmelde selvudgivne værker – både de gode og de dårlige, vi skal invitere selvudgivere til oplæsningsarrangementer på lige fod med alle andre forfattere. Måske det ikke ændrer så meget eller så hurtigt; men det kan stille og roligt underbygge oprøret i den skønlitterære verden. Mere konkret kunne jeg forestille mig nogle agenter i marken på nordisk plan for selvudgivere. Det vil selvfølgelig koste noget; men samler en agent tilstrækkeligt mange forfattere sammen i sin stald, vil selv de mindste marketingbudgetter tilsammen kunne finansiere agentens arbejde fx suppleret med sponsorater og lignende. Vi, der selvudgiver, skal også kaste vor berøringsangst for det kommercielle over bord og eventuelt sælge annoncer i vore bøger eller finde sponsorer? - Og I, der læser vore bøger, skal vænne jer til, at der altså kan dukke kommercielle reklamer op i fx en roman, når I mindst venter det!

 

 

Tags:

Please reload

Du kan følge mig her:

  • Instagram Social Icon
  • Facebook Classic
  • LinkedIn Social Icon
  • Pinterest Social Icon
  • Google+ Social Icon
  • Twitter Classic

"Carpe Diem IvS" CVR: 40259759

© 2023 by Samanta Jonse. Proudly created with Wix.com

”Effugere non potes necessitates, potes vincere," Seneca
This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now